Indsete billeder

Jeg har udviklet en type malerier efter en metode jeg vil kalde min egen. Overskriften passer faktisk ret præcist til den slags billeder. Jeg har spekuleret noget over, hvad jeg skulle kalde dem. Det er en ret besværlig og lidt bagvendt fremgangsmåde, men den er meget spændende.

   Jeg svinesprøjter lærredet til med nogle (måske en 4, 5, 6 stykker) farver. Det er den grove måde med at holde tube hovedet i lærredets retning og bare trykke til. Jeg arbejder med vilje i en rus, hektisk, vildt og hurtigt. For at undgå for megen styring og tænkning. Med diverse remedier, fx med spartel, redekam, en  børste med meget grove tænder og pensel, breder jeg farveladen ud på hele lærredet.

   Der er så både grunderet og lagt en underliggende farve palet, foruden, og det er det vigtigste, at der fremkommer alle mulige tilfældige mønstre i malingen. Grove og fine, lange og korte osv.

   Lærredet får nu lov at tørre helt. Derpå sætter jeg mig foran det en halv times tid, og INDSER, hvad jeg på forhånd har villet læse ind i billedet. Stirrer og stirrer og stirrer. Serien er indtil nu om dansk natur, med dyr som det jeg vil INDSE i mønstrene. Desuden har jeg måske eller får ret hurtigt fra nu af i processen en fornemmelse af, hvilken type landskab det skal være og hvordan det skal forme sig. Jeg har, som fx. i det ene billede her, forlods valgt, at jeg vil se heste i mønsteret. De hesteformationer, måske bare et hoved, måske lidt mere, tegner jeg løseligt og forsigtigt, men omhyggeligt op med sort kridt. Og det bliver simpelthen de dyr der kommer med i billedet, og hvorpå hele det øvrige maleri bygges op omkring.

   De farver dyrene i mønsteret har, rører jeg ikke ved. De kan være ret sammensatte i både farver og mønstre. Men de kommer med i det færdige maleri som de står, blot yderligere tydeligt trukket op med kridt. De står som en art ur-symboler, der har villet sig selv, som maleren ikke har haft anden andel i end INDSET dem. 

   Uden om bygges derpå med et stramt farvevalg maleriet op. Jeg bruger meget den grunderede grove struktur som klangbund for maleriets stoflighed. Maler fx nogle steder med let hånd og med siden af penslen, så der fremstår en riflet overflade, hvor man kan se de underliggende farver titte mere eller mindre frem. Undermalingen bruges altså bestemt også til mere end blot at se mønstre i. Jeg er meget, meget glad for laserings-teknikken, hvor der dannes lag på lag.

   Er det ikke netop INDSETE billeder!?

   

Kan jeg rejse tilbage
Tempera
60 x 60 cm
3.500. kr.

Sidste efterår begyndte jeg på kunstakademiet at male billeder med tempera teknik. Det var sådan set mig der foreslog min lærer at begynde på det, så det var lidt af et særtilfælde blandt de andre, der hovedsagelig malede i olie.
  Ægte tempera teknik er den maleteknik man brugte før oliemaleriet. Æg, både hvide og blomme (man kan også vælge at bruge bare enten den ene eller den anden af delene) blandes med lige dele linolie til en emulgering, en bitte smule vand tilsættes også (får det til at tykne, mærkeligt nok) og for at tage lugten af råddent æg på sigt, puttes også lidt atamon i. Så er den klar til brug.
   Farvepigmenter i tør pulverform blandes (rives) sammen med ægemulgeringen.
Det er meget spændende at arbejde med, man kan blande det mere eller mindre tyndt op eller vælge en nærmest pastaform. Det tørrer forholdsvis hurtigt, og megetm meget hurtigere end almindelig oliemaling.
   Billedoverfladen bliver meget mat og meget ren og lysende klar. Det er en helt fantastisk virkning. Første gang er man nærmest euforisk over denne virkning.
   Billedet her er det første - af forløbig 6 - jeg lavede. De kan alle ses på min hjemmeside. Efter sigende bliver holdbarheden af et temperamaleri blot stærkere og stærkere jo ældre det bliver.