Indsete billeder

Jeg har udviklet en type malerier efter en metode jeg vil kalde min egen. Overskriften passer faktisk ret præcist til den slags billeder. Jeg har spekuleret noget over, hvad jeg skulle kalde dem. Det er en ret besværlig og lidt bagvendt fremgangsmåde, men den er meget spændende.

   Jeg svinesprøjter lærredet til med nogle (måske en 4, 5, 6 stykker) farver. Det er den grove måde med at holde tube hovedet i lærredets retning og bare trykke til. Jeg arbejder med vilje i en rus, hektisk, vildt og hurtigt. For at undgå for megen styring og tænkning. Med diverse remedier, fx med spartel, redekam, en  børste med meget grove tænder og pensel, breder jeg farveladen ud på hele lærredet.

   Der er så både grunderet og lagt en underliggende farve palet, foruden, og det er det vigtigste, at der fremkommer alle mulige tilfældige mønstre i malingen. Grove og fine, lange og korte osv.

   Lærredet får nu lov at tørre helt. Derpå sætter jeg mig foran det en halv times tid, og INDSER, hvad jeg på forhånd har villet læse ind i billedet. Stirrer og stirrer og stirrer. Serien er indtil nu om dansk natur, med dyr som det jeg vil INDSE i mønstrene. Desuden har jeg måske eller får ret hurtigt fra nu af i processen en fornemmelse af, hvilken type landskab det skal være og hvordan det skal forme sig. Jeg har, som fx. i det ene billede her, forlods valgt, at jeg vil se heste i mønsteret. De hesteformationer, måske bare et hoved, måske lidt mere, tegner jeg løseligt og forsigtigt, men omhyggeligt op med sort kridt. Og det bliver simpelthen de dyr der kommer med i billedet, og hvorpå hele det øvrige maleri bygges op omkring.

   De farver dyrene i mønsteret har, rører jeg ikke ved. De kan være ret sammensatte i både farver og mønstre. Men de kommer med i det færdige maleri som de står, blot yderligere tydeligt trukket op med kridt. De står som en art ur-symboler, der har villet sig selv, som maleren ikke har haft anden andel i end INDSET dem. 

   Uden om bygges derpå med et stramt farvevalg maleriet op. Jeg bruger meget den grunderede grove struktur som klangbund for maleriets stoflighed. Maler fx nogle steder med let hånd og med siden af penslen, så der fremstår en riflet overflade, hvor man kan se de underliggende farver titte mere eller mindre frem. Undermalingen bruges altså bestemt også til mere end blot at se mønstre i. Jeg er meget, meget glad for laserings-teknikken, hvor der dannes lag på lag.

   Er det ikke netop INDSETE billeder!?