Udtalelser om kunst - et par eller tre til fire

Hørt i radioen i dag, Torben Kjærgaard: "...det spejl, som verden, og det spejl som sjælen er for kunsten". ----- Oscar Wilde: (Den mest underfundige udtale om kunst jeg kender): Naturen lærer af kunsten! - (Skal den virkelig forklares: Kunstneren lærer ved at se efter naturen, når han maler; når han ser på naturen igen, ser han som med fornyede øjne med ny klarhed.) ----- Ars longa, vita brevis - Kunsten er lang, livet er kort! - (Så sandt som det er sagt!)----- Hvis man kan, er det ingen kunst, hvis man ikke kan, er det heller ingen kunst! (Kort og godt!)

Siddende kvinde med hat og skål

Jeg elsker pink, rødt og orange, og nuancer derimellem sat op mod hinanden. Impressionistisk.

Uvejr over havet

Både i piskende storm og regnvejr. Et par måger midt i hvirvlen. Landet bagvej oplyst af lynglimt eller skær fra solen gennem skyerne.

Opklaring over dalen

En elmast giver perspektiv til et bjerglandskab med dal. Nærmest ekspressionistisk.

Popler i martsnatten

Nærmest fauvistisk kolorit. Jeg elsker det. Det er skønt.

Magnificat

Der er rigeligt med symbolske ingredienser i dette billede - der er lavet efter lidt inspiration fra en engelsk kunstner - fra en serie jeg kunne tænke mig at kalde for "Det hellige rum". Og det kan man jo så lægge så meget i. For mig er der ingen tvivl om at der fortrinsvis er tale om kirker, om sakrale kristne rum. Af fede symboler er der fx fredsduen, alterkalken, og et Kristus monogram (X med P oveni, som altså ikke er et P, men et græskRho, altså "r"). Videre det smukke hvid-røde tempelridderflag (tempelridderne, som jeg har en romantisk - anderledes kan det vel ikke hedde - passion for). En bispestav. En basunspillende engel. Den hellige gral (på alteret). Og Agnus Dei, guds lam med korset og med blodet dryppende ud af siden.

Bjergby

I varme farver bredes indtrykket af en by, der arbejder sig op over en højderyg, ud. En lys farve dominerer den nederste del. Pink er normalt nærmest en af mine (få) hadefarver, men her brugt for at gi et let indtryk forneden og for at profilere bygningerne på pladsen. Den stærke blå til venstre skal medvirke til at den nedre del ikke bliver for fiset. Det er den absolut stækeste farve i hele billedet. For oven er der brugt stærkere farver for at give en spænding fra den nedre dels pastel til den øvre dels farvemættethed: Stærk rød og grøn. I midten er ladt et lille felt stå i helt hvidt. Det tilkommer den psykologiske virknings-plads som ellers normalt rødt eller blåt får tildelt. En stærk virkning midt i al koloritten.

Bog-rum

Et ekspressionistisk billede med stærk kolorit, kontrastfyldt og farveskalaen virkelig spændt ud. Et psykisk eller mytisk rum med associationer til bøger og bibliotek.

60 x 80 cm

Akryl på lærred

Billedet er solgt

Profil - på egne værker lagt på nettet

Jeg kan blive fuldstændig kuldret over at se bestemte farver i et maleri. Koloristisk godt sete malerier er utrolig spændende. Der er en raffineret spænding, som gør dem voldsomt tiltrækkende. "So ein Ding muss ich auch machen! Årh, hvor ville det være lækkert at kunne lave sådan noget." Og den eneste måde at komme til kunne gøre det på, er ved at gå i gang, simpelt hen. Slet og ret. Kunst udtænkes ikke, men laves - så at sige - hen af vejen. Det er lidt af et eksperiment. Og der ligger skaber-glæden nok gemt. Man kaster sig ud af en tangent og ser om den kan holde. Lukker verden og lukker sig selv inde. Så kan du gå i gang med at skabe din egen verden.

Det er en god ide at man kan lægge sine egne værker på nettet. Jeg har lagt dem på: Arwo, på Kunstzonen og på Kunstannoncer. Så kan andre jo få en ide til hvor man kan uploade dem til.

Videreføring

At male er at turde! For er det ikke mange gange sådan - for visse typer malere og for visse anvendte teknikker i hvert fald - at man nogle gange er nødt til bare at kaste sig ud i et forsøg. "Nu gør jeg altså noget!" Det kan synes skrupskørt og tankeløst - hov, men det er måske netop det der i så tilfælde skal til, at man netop ikke tænker, men lader fantasien eller en eruptiv vilje, et drastisk skridt føre én videre i en eventuel fastlåst eller stereotyp proces.

Kunst for alle

Alle mennesker burde sådan set have en serier gode, ægte malerier hængende, fremfor alle disse reprodiktioner af Van Gogh, Monet og Picasso. Kunstnerne ville få meget mere at lave og der ville være en stor sund efterspørgsel efter et stort varieret udbud af kunst. Glæden ved at have nogle ægte unika malerier hængende ville være meget større end ved at have et Monet åkandebillede som en milliard andre også har. Mulighederne for at gå på opdagelse i en spændende verden, når jeg besøger mine venner og bekendte og for den sags skyld alle mulige steder i offentlige rum ville være uendeligt større end nu. Ja, der kunne siges meget godt om det. Nuvel, man kan jo selv prøve at arbejde lidt på at fremme denne tendens ved f.eks. at fortælle folk hvordan tingene burde forholde sig! Sådan!

Moderne(re) og ny kunst

På det seneste er det gået op for mig, at jeg nok sætter ny kunst højere end alt andet, sådan i hovedsagen da. Der er psykiske, mentale, åndelige, sjælelige - eller hvad man nu skal kalde det - kræfter på spil i kunsten, som gør, at kunstens kraft kan blive udtømt, brugt, opsuget, erfaret og levet videre på. Dvs. at en given tids kunstneriske virkemidler kan blegne. Man må videre.
Impressionisterne har knap den samme virkende kraft på mig som førhen. Og visse - måske en hel del - af f.eks. de danske mestre fra beg. og midten af 1900 tallet, jeg vil ikke nævne navne, synes jeg direkte er røvkedelige og at de bruger grimme farver og kedelige motiver. Man finder dem på en masse kunstmuseer. Dette er set i forhold til de enormt mange nulevende fantastisk gode danske kunstnere der faktisk findes. Jeg ved der skældes ud på kunstens ringe stand, men prøv selv at se dig omkring, snus, opsøg, og bliv så opmærksom på de fremragende kusntnere der kan så meget i koloristisk og motivmæssig henseende. Jeg er i hvert fald blevet mere og mere glad for nutidig kunst. - Jeg gider ikke kedelig abstrakt kunst og ikke dårlig kunst. Men så utrolig meget andet.

Gallerier, lasering

For et par dage siden opsøgte jeg flere gallerier på Bredgade og i nærheden deraf i København. Galleri Nakkehage var den med de aktuelt bedste kunstnere efter min mening. Når man så får et visitkort med hjem og gallerierne har deres aktuelle navne og evt, malerier lagt på deres hjemmeside, er det jo ret nemt at researche lidt videre selv. Jeg var bl.a. begejsret for André Lundquist, til hvem jeg skrev en bette lovprisning. Han svarede på spørgsmålet om hans lag på lag teknik:
"Ja lacering, en teknik hvor jeg arbejder i meget tynde lag på lag hvor der opstår en gennemsigtighed som jeg synes forstærker de historier som gemmer sig i mine billeder og som kompositorisk også spiller en vigtig rolle pga farve skift og linjer. Men også farverne får en glans som er anderledes end hvis farven er påført med kraftige penselstrøg, og ja, som du selv nævner, så giver det billede overfladen et særligt udtryk."
Jeg har lige været på nettet og set alle Og det er rigtig mange) de malere, Galleri Nord har i deres stald i Frederikshavn. Nåj, hvor er der mange virkelig gode kunstnere der.

Male glæde

Det er næsten uomgængeligt, at man må starte en blog med at skrive om GLÆDE, når det drejer sig om at male. Det der er begyndelsen på en blog, bliver selvfølgelig hurtigt til det sidste, det nederste i rækken. Men glæden og begejstringen kender ingen grænser, når jeg ser på maleri, tænker på at male, og i sidste ende nu også så småningen griber til pensel. Det er skønt! Elsker det! Det er utroligt oplivende at læse kunstneres beretninger om deres inspiration og maleroptagethed. Og jeg tænker ingenlunde på de store, forkromede navne, men på navne jeg støder på, når jeg surfer på nettet. Hov lige pludselig er man inde i en kunstners univers og hoved.
Lad det f.eks. være Ingrid Duch (hun skriver bl.a. i en mail til mig: "Det er ægtempera jeg bruger og blander selv hver dag den mængde farve jeg bruger."), Inge Thøgersen eller Lotte Kjøller, de to sidstes bekendtskab er kun en dag gammelt, men hvor er de gode. Ingrid Duch's koloristiske sikkerhed og skønhed er til at gøre en gal i hovedet. (Hun maler med temperateknik).
Mange af den slags deltidskunstnere eller måske endog fuldtidskunstnere er startet i det små, har haft en drøm og en længsel efter at udtrykke sig, at drømme og skabe deres eget univers. De er gået famlende i gang, er gået på kurser, skoler, fået fif og tips af en lærer eller er gået sammen med andre i et malerfælleskab. Og pludselig er der gået et spand af år, og de er avanceret i kunsten. Har en produktion bag sig. Jeg tænker ikke man bliver træt af at male. Kan være man tage ren pause, men så må man nok i gang igen.
Jeg står ved starten, og har masser af lyst, mod, ideer og tanker - det er oplivende at være i malertanker og i maleprocessen.