På det seneste er det gået op for mig, at jeg nok sætter ny kunst højere end alt andet, sådan i hovedsagen da. Der er psykiske, mentale, åndelige, sjælelige - eller hvad man nu skal kalde det - kræfter på spil i kunsten, som gør, at kunstens kraft kan blive udtømt, brugt, opsuget, erfaret og levet videre på. Dvs. at en given tids kunstneriske virkemidler kan blegne. Man må videre.
Impressionisterne har knap den samme virkende kraft på mig som førhen. Og visse - måske en hel del - af f.eks. de danske mestre fra beg. og midten af 1900 tallet, jeg vil ikke nævne navne, synes jeg direkte er røvkedelige og at de bruger grimme farver og kedelige motiver. Man finder dem på en masse kunstmuseer. Dette er set i forhold til de enormt mange nulevende fantastisk gode danske kunstnere der faktisk findes. Jeg ved der skældes ud på kunstens ringe stand, men prøv selv at se dig omkring, snus, opsøg, og bliv så opmærksom på de fremragende kusntnere der kan så meget i koloristisk og motivmæssig henseende. Jeg er i hvert fald blevet mere og mere glad for nutidig kunst. - Jeg gider ikke kedelig abstrakt kunst og ikke dårlig kunst. Men så utrolig meget andet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar