Det er næsten uomgængeligt, at man må starte en blog med at skrive om GLÆDE, når det drejer sig om at male. Det der er begyndelsen på en blog, bliver selvfølgelig hurtigt til det sidste, det nederste i rækken. Men glæden og begejstringen kender ingen grænser, når jeg ser på maleri, tænker på at male, og i sidste ende nu også så småningen griber til pensel. Det er skønt! Elsker det! Det er utroligt oplivende at læse kunstneres beretninger om deres inspiration og maleroptagethed. Og jeg tænker ingenlunde på de store, forkromede navne, men på navne jeg støder på, når jeg surfer på nettet. Hov lige pludselig er man inde i en kunstners univers og hoved.
Lad det f.eks. være Ingrid Duch (hun skriver bl.a. i en mail til mig: "Det er ægtempera jeg bruger og blander selv hver dag den mængde farve jeg bruger."), Inge Thøgersen eller Lotte Kjøller, de to sidstes bekendtskab er kun en dag gammelt, men hvor er de gode. Ingrid Duch's koloristiske sikkerhed og skønhed er til at gøre en gal i hovedet. (Hun maler med temperateknik).
Mange af den slags deltidskunstnere eller måske endog fuldtidskunstnere er startet i det små, har haft en drøm og en længsel efter at udtrykke sig, at drømme og skabe deres eget univers. De er gået famlende i gang, er gået på kurser, skoler, fået fif og tips af en lærer eller er gået sammen med andre i et malerfælleskab. Og pludselig er der gået et spand af år, og de er avanceret i kunsten. Har en produktion bag sig. Jeg tænker ikke man bliver træt af at male. Kan være man tage ren pause, men så må man nok i gang igen.
Jeg står ved starten, og har masser af lyst, mod, ideer og tanker - det er oplivende at være i malertanker og i maleprocessen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar