Væsens figurer
Ved disse
meget høje og slanke menneskefigurer er det hverken f.eks. det yndefulde eller
atletiske jeg vil have frem, men det karakteristiske. Ethvert menneske har
noget mere eller mindre karakteristisk over sig, måske noget gestisk særpræget,
sjovt, noget sært eller ejendommeligt. Det er dette særkende der i disse
malerier bliver lidt eller meget overbetonet, som jeg vil trække frem. Det væsentlige
ved et menneske, altså dets væsen! Derfor bliver de alle sådan ”lidt til en
side”.
Hvis man driver denne parafrasering rigtig vidt,
går menneskefiguren i opløsning, flyder i yderste konsekvens helt ud og falder
mere eller mindre sammen med omgivelserne. Figuren selv finder ikke sin
afslutning, men bliver en slags plasma, som selv ligner det omgivne, den bliver en del af det, og
Figur 60 x 180 cm
bliver nærmest ornamental eller ornamentisk (hvis
man kan sige det?).
De hvide streger
over figuren er vist en del af dette. Teorien her er først i sin helhed
udformet efter praksis, altså efter at jeg har malet. Men jeg har haft en ikke
tydeligt med ord formuleret ide om alt alligevel. Sjovt, at man så kan sætte
ord på det efterfølgende, og det holder vand – hvad jeg synes det gør.
